Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /var/www/hellacarstens.dk/public_html/wp-content/themes/yootheme/vendor/yootheme/theme-wordpress/src/MenuWalker.php on line 8

Patienthistorier

Maven begyndte at fungere igen

…Efter at have holdt mig fra disse fødevarer et stykke tid, begyndte min mave at fungere helt normalt…

Efter mange år med hårdt arbejde og fuld tryk på diverse fritidsaktiviteter, fik jeg for nogle år siden konstateret mavesår, stres og depression. Mavesåret blev kureret af lægen, med diverse medicin, men det ødelagde samtidig også min tarmflora. Lægerne kunne ikke fortælle mig hvordan jeg skulle få maven til at fungere igen, så derfor henvendte jeg mig til Hella. Hun blandede en mixtur til mig, som jeg skulle drikke og efter et stykke tid, begyndte min mave at fungere rimeligt igen. Efter et stykke tid fik jeg desværre også slidgigt i nakken og min højre skulder var blevet dårlig p.g.a. muskelinfiltrationer, myoser og knuder. Med alle mine genvordigheder fornemmede Hella at der muligvis kunne være noget galt med mit indre system. Jeg fik så foretaget en test med kinesiologi og det viste sig at der var en del fødevarer, som jeg ikke kunne tåle, især svinekød og mælk. Disse forskellige behandlinger har givet mig bedre livskvalitet, velvære og ikke mindst, styr på maven. Jeg får stadigvæk zoneterapi og rygmassage, som gør at jeg nu kan fungere rimeligt med min slidgigt og dårlige skulder, helt uden medicin. Morten Jørgensen

E.M´s historie

Elise kom til mig for at få zoneterapi. Hun havde det dårligt; men var især fortvivlet over manglende lugtesans, som havde været væk  i over ét år. For en del år tilbage havde Elise fået et biopatisk tjek. Derfor blev kostvejledningen en  naturlig del af behandlingen.

 Elise undgik bestemte fødevarer i den periode zoneterapien varede. Allerede efter 2.gang havde hun ”glimtvis” kunnet lugte enkelte meget stærke lugte.

Efter tredje gang oplevede hun oftere og oftere disse ”glimt” hvor lugte-evnen vendte tilbage. Efter 4. gang med zoneterapi var lugtesansen kommet igen og glæden var stor over, at det virkelig kunne lade sig gøre at genvinde lugtesansen over en periode på 4 uger. Hun har fået 5 behandlinger og fået det betydeligt bedre. Efterfølgende har hun ønsket at fortsætte zoneterapi behandlingerne med ca. én måneds interval, fordi hun ønsker en generel  forebyggende behandling.

K.M´s historie

Karina kom med 2 hævede knæ – højre knæ værst. Hun havde været sygemeldt i 5 uger. Lægen konstaterede begyndende slidgigt og anbefalede Glucosamin og smertestillende medicin. Karina kører med post og havde døjet med knæene de sidste 5 til 6 år. Hun har altid elsket at gå og cykle lange ture og var bekymret for om hun nogensinde ville kunne gøre det igen.  

Allerede efter første behandling med zoneterapi begyndte Karina at arbejde igen og for hver behandling blev knæene bedre og bedre. Samtidig glædede hun sig vældig over at ryggen efter første behandling ikke smertede længere. Hun havde ellers over en længere periode fået massage to gange hver måned. Det hjalp, men holdt ikke så lang tid. Nu er ryggen helt smertefri ligesom knæene. Karina har valgt at vedligeholde det gode resultat med én behandling hver anden måned.

Løbende under behandlingen fik Karina kostvejledning. Hun fik igen overskud og energi og synes det er fantastisk, at kunne gå på arbejde igen. I dag går hun ture på 1½ time uden problemer; hun er super glad og meget taknemmelig.

Patienthistorie

Jeg er kvinde – 52 år og jeg har arbejdet som børnehavepædagog i 31 år.

Igennem de sidste 15 år fik jeg flere og flere smerter i min krop og i mine led. Smerter jeg nok var tilbøjelig til at give mit arbejde skylden for.

Jeg begyndte for ca. 8 år siden, at lide mere og mere af hovedpine. Flere gange fik jeg direkte migræne ture, og jeg har aldrig før lidt af hovedpine.

Jeg fik mere og mere bøvl med menstruation og flere og flere symptomer på begyndende overgangsalder.

Jeg døjede mere og mere med at blive dårlig, når jeg havde været i byen, til sidst kunne jeg næsten intet spise eller drikke. Det gik altid galt, når jeg havde fået meget forskellig slags mad og drikkevarer. Jeg fik deciderede forgiftnings symptomer, når jeg kom hjem, opkast, rystelser og kunne ikke sove.

Jeg blev mere og mere uoplagt og træt, sov dårligt om natten, og følte ikke jeg havde energi til at klare mit arbejde og måtte ofte hvile mig, når jeg kom hjem.

Det etablerede system kunne ikke finde nogen årsager, ikke gigt eller andre ting der kunne forklare den måde jeg havde det på.

Før jeg kom til Hella, havde jeg fået mange amalganplumber, og 2 rodbehandlede tænder med betændelse ved rødderne fjernet. Jeg havde fået huset gennemgået for jordstråler, og flyttet min seng. Jeg havde været 6 gange i Ålborg og fået chokbølgebehandling i skulderen, for kalk i skulder senen (hvilket hjalp på skulderen, men ikke i albue og håndled).

I december 2009 blev det mig for meget. Jeg har kendt og benyttet mig af Hellas evner som zoneterapeut, kinesiolog og akupunktør tidligere. Bl.a. har Hella hjulpet vores datter med mælkeallergi, da hun var 14, derfor blev det også hende jeg henvendte mig til.

Jeg fik en tid til en fødevaretest i januar 2010, og fik her konstateret at jeg ikke kan tåle hvedemel, mælk og sukker som hoved fødevarer. Der var også forskellige andre ting.

Jeg var fra starten indstillet på at yde det, der skulle til, for at jeg kunne få det bedre. Det var godt nok en svær pille at sluge – ikke at måtte få disse ting – men fra dag 1 overholdt jeg det, og fra dag 1 mærkede jeg, at jeg fik det bedre.

Jeg mærkede ret hurtigt at jeg ikke havde så ondt i kroppen mere og hovedpinen har bedret sig meget. Nu kan jeg lokalisere den til enkelte gange i forbindelse med hormonudsving – ingen hovedpine mere i det daglige. Bare det er jo en skøn fornemmelse.

Følelsen af at være midt i en overgangsalder forsvandt, og indenfor den første måned blev mine led bedre. Efter 2 måneder forsvandt smerterne i min albue, og stille og roligt har jeg fået energi, gnist, gejst og overskuddet tilbage.

Samtidig med diæten har jeg skullet spise en del kosttilskud – ting som Hella kunne teste mig til, og som ville gavne mig. Jeg har også valgt at supplere processen med zoneterapi en gang i måneden. Det har jeg været glad for. På den måde har Hella hele tiden kunnet give mig feet-back på, hvordan mit system har reageret, og hvor langt min krop er i genopretnings processen.

Jeg har haft det så dårligt i så mange år, at jeg ikke fatter, at jeg ikke har gjort noget før.

Ud over at få det bedre fysisk, har der også været en lille (læs stor) sidegevinst, jeg har tabt mig en del kilo, det er kommet helt af sig selv, i takt med at bl.a. væske i min krop er forsvundet.

Jeg er Hella meget taknemmelig, og jeg har tænkt mig at forsætte med zoneterapien, en gang hver eller hver anden måned, i fremtiden.

Hella Carstens | Stursbølvej 6, 6560 Sommersted | Tlf.: 2566 7561 | E-mail: hella.carstens@live.dk